Havne til turen Jylland Rundt:

I 2009 havde vi planlagt at sejle Jylland Rundt. Dårlige vejrudsigter med masser af nordvestlig kuling stoppede os, men vi prøver et andet år.

Vort medlem, Thomas Kjær, som har en Catalac 9m liggende i Bork i Ringkøbing Fjord, har gjort turen, og vil skrive om nogle af havnene. Her kommer de havne jeg kender/Lars

1) Vi fortrækker at overnatte midt i Kielerkanalen i Rendsburg i stedet for i enderne af Kanalen. Her ligger vi langskibs langs den sydlige bro, i læ af træer og tæt ved restaurant Riverside. Helt inde ved starten af broen, er der lavt, så kølbåde ikke kan ligge der. Her er strøm og vand og Supermarked tæt på, og byens centrum er en kort gåtur gennem skoven.

Næste dag skal man så beslutte sig til om man vil gennem Ejderen til Friedriechstadt og Tönning, eller fortsætte ad Kielerkanalen og ta' Brunsbüttel og Cuxhaven. Ejderen er smuk og fredelig, men tager 1 eller 2 dage mere. Vælger man Ejderen, er der flere små overnatningssteder undervejs, vi anbefaler Campingpladsen ved Süderstabel: Her er der en flydebro med nogle få passende brede pladser. Der er ikke dybt nok til kølbåde, så de er som regel ledige. Campingbestyrerparret er flinke folk, og landskabet her ved Ejderen er skønt.

Inden man går ind i slusen ved Nordfeld, skal man ha planlagt den videre sejlads med hensyn til tidevand, strøm, bro- og sluseåbninger i tidevandsdelen af Ejderen, som man nu kommer ud i:

Specielt slusen ind til Friedrichsstadt har sparsomme åbningstider i weekenden:

Men inde i havnen, ligge man helt beskyttet uden tidevand og ved en meget gæstfri sejlklub:

Næste havn er Tönning, den har tidevand, og man kommer kun ind ved højvande på grund af en mudderbanke i indsejlingen.