Sommeren 2010: Planer
Her er Havhundens planer for 2010:
Der bliver nok ingen deltagelse i kapsejladser. Fyn Cup er skiftet til Texel - og jeg har ikke lyst til at bruge 10KKR på en vejning, måske Middelfarts Ålehandicap, hvor vi kan sejle efter LYS.
Sommertur: Start fra Middelfart lørdag d. 11. juli med kurs mod Bornholm, hvor der er Lagoon-træf med engelske, norske og svenske Lagooner i Nexø i dagene 14. - 16. juli. Enten fra starten eller undervejs håber vi at samle Helle og Leif op, for de har solgt deres catamaran Løberen, og er på udkig efter en salon-catamaran. Vi få ingen ny hundehvalp i år, derfor kan vi sejle til svenske havne, for Choko er "svensk"-vaccineret. Det er mange år siden jeg har være i Hanö-bugten og Karlskronas Skærgård, så det vil vi nok prøve.
Skal være hjemme 8. august.
Sommertur 2009: (planlægning)
Her er Havhundens planer
Gennem Kielerkanalen, Giselaukanal, Ejderen til Friedrichsstadt og Tönning. Ud gennem Ejdersperrwerk - Helgoland gider vi nok ikke, der er så overfyldt; så vi går direkte uden om Eiderstedt-halvøen og op til Pellworm.
Dernæst besøg på de mange små øer her syd for Sild. Fra Hörnum og nordpå, bliver det lidt længere hop fra havn til havn, vi har jo 2 hunde med, som skal i land hver 8.- 10. time. De længste stræk bliver fra Hörnum til Rømø, derefter Fanø, Hvide Sande, Thorsminde og Thyborøn. Derefter gennem Limfjorden og hjem.
Søkortene fra Ejderens munding 1995 og 2002 viser hvor vigtigt det er at have helt nye søkort: først 1995:
Se hvordan turen gik i praxis: her

2002:

Vi bruger altid søkort fra www.nv-verlag.de, som kommer både på papir og CD-rom. Raymarinen har en udgang, som går direkte i PC-en, så vi kan se i salonen, hvor vi er. Generelt er nv-verlag-kortene mere nøjagtige end alle andre kort vi kender.
Da vi kom ud i Ejderens munding så det således ud:

Men da vi skulle ind igen, var bøjerne flyttet, det lignede meget renderne fra 1995! Båden er placeret der hvor vi lå for anker og ventede på Løberen.